Kjempe Utvalg – God Kvalitet Shop enkelt online her! Vikingtidens tveeggede sverd oppfattes som en utvikling av det tveeggede langsverdet spatha, en romersk sverdtype. I samtiden var ordet viking reservert for personer som dro på oversjøisk hærferd.

Vikingtiden begynte på slutten av 700-tallet, da de første skandinaviske vikingene dro ut i verden på jakt etter rikdom, makt og ære. Vikingtiden hadde muligens begynt litt tidligere, men nå spredte ryktet om vikingene seg for alvor.

Ropende og hoiende stormet de værbitte vikingene i land på den britiske øya, med skarpe sverd og store vikingøkser hevet over hodene. Lynraskt plyndret vikingene klosteret og hogde ned flere munker, før de stakk til sjøs igjen og forsvant like raskt som de kom. Vikingtiden var i gang, og de neste somrene fulgte nye vikingangrep langs de europeiske kystene når vikinghøvdinger samlet sine hirder av edssvorne krigere og dro i viking, som vikingene selv kalte det å dra på vikingtokt.

For vikingtidens åsatroende nordboere var det forbundet med stor ære å plyndre uskyldige fremmede og vende seierrike hjem til Skandinavia. See full list on historienet. Når vikingene gikk til angrep, strøk de imidlertid seilene langt fra kysten for ikke å bli oppdaget, og rodde heller det siste stykket inn mot land.

Vikingskipenes flate skrog betydde at skipene kunne manøvreres helt opp på stranden eller inn elver som bare var en meter dype. Slik kunne vikingene utføre overraskelsesangrep på helt uforberedte landsbyer, klostre og markedsplasser selv langt inne i landet. Nettopp den typen angrep utførte vikingene igjen og igjen, særlig i begynnelsen av vikingtiden.

Ofte tok vikingene lokale samfunnstopper som fanger og krevde store løsesummer for å la dem slippe levende fra det – og fleste valgte naturlig nok å betale fremfor å bli slaktet ned. Allerede i løpet av 800-tallet slo vikingene seg ned på Færøyene og Islan og særlig Island ble hjemsted for et blomstrende og barskt vikingsamfunn. Fra Island stevnet Eirik Raude ut med kurs mot Grønlan og herfra seilte Eriks sønn, Leiv Eiriksson, videre mot vest til Nord-Amerika.

Her bosatte vikinger seg i en periode i dagens Canada, som de kalte Vinland. Svenske vikinger slo seg ned ved Ladogasjøen i Russland og dro sørover langs elvene for å plyndre, ta slaver og handle. Hos de lokale sto nordisk rav, pelsverk og forseggjorte vikingsverd høyt i kurs. Noen vikinger nådde helt til Konstantinopel, der de tok hyre som livvakter for keiseren.

Andre reiste så langt borte som Bagdad og solgte blant annet skinn til araberne. Før vikingtiden var over var noen av vikingene i øst blitt så integrert.

Danske og norske vikinger reiste mest den andre veien – mot vest. Barske vikingkrigere med navn som Styrbjørn Sterke og Bjørn Jernside reiste rundt Pyrenéhalvøya og inn i Middelhavet.

Her gikk vikingenes krigskunst blant annet utover byen Luna i Italia. I Irland dro vikingene på plyndringstokt, grunnla Dublin og involverte seg i lokale maktkamper som leiesoldater.

Vikingtidens kanskje mest markante begivenheter fant imidlertid sted på De britiske øyer. Det var et stort landområde oppkalt etter danskene, og det strakte seg fra Themsen i sør og langt mot nord.

Både Nottingham og York kom under vikingenes herredømme. Mange kamper mot engelske konger fulgte, men York ble hovedstad i et vikingrike som besto nesten uavbrutt frem til 954. Og da vikingtiden nærmet seg slu.

Hjemme i Skandinavia blomstret nye byer opp i løpet av vikingtiden. Birka i Sverige, Hedeby i Danmark og Kaupang i Norge bugnet av de rikdommene vikingene plyndret og handlet seg til ute i verden.

Vikingtiden gjorde skandinavene rike, og sterke vikinghøvdinger ble i løpet av vikingtiden til mektige vikingkonger som bygde store borger og kjempet om makten over de nordiske hjemlandene. Da de tre vikingkongene sloss ved Svolder, lurte vikingtidens avslutning imidlertid allerede i horisonten. Vikingenes tokt hadde begynt nettopp da den kristne kirken utvidet voldsomt i Europa med klosterbygging, kirker og misjonærer i stadig fjernere strøk.

En del vikinger hadde latt seg døpe på de lange toktene i Europa allerede i løpet av 800-tallet, og i løpet av vikingtiden nådde kristendommen også til Norden. Sakte, men sikkert overtok Jesus og Maria vikingenes sinn, der de i løpet av vikingtiden fortrengte åsagudene Odin, Tor, Frøya og Tyr.

Samtidig ble det stadig vanskeligere å være viking i løpet av vikingtiden. Ikke minst det sterke Frankerriket gjorde etter hvert vikingtokt markant mer risikable enn de hadde vært ved begynnelsen av vikingtiden. Og hjemme i Skandinavia forbød de kristne kongene, som hadde allierte blant Europas herskere, sine underså. Den mest vanlige formen vikingsverd i Norge.

Finnes som både en og toeggede sverd. Ofte med sølv eller bronse ornamenter, i funn vises ofte disse bare med rillene i stålet som har blitt lagd for å få edelmetallet til å sitte. Et sverd i den smaleste betydning består av et rett blad (klinge) av metall, normalt med med to skjærekanter, det vil si egg på begge sider av bladet, og skaft til å holde i. Sverdet er ellers utstyrt med en parerstang tvers over sverdfestet for å beskytte hendene.

Hvert endestykke av parerstangen kalles også tidvis hjalt. Langt fra alle vikinger deltog i togter og krige. De fleste vikinger var faktisk fredelige bønder, og gården, husdyr og jordbruget var det daglige omdrejningspunkt, fremgår det af Nationalmuseets temaside om vikingerne i Danmark (se kilder).

Vikingerne var desuden dygtige håndværkere og bådebyggere. Andre var handelsfolk, der rejste mellem markedspladser eller fra gård til gård og solgte deres varer.

Afstanden mellem de handlende kunne nemlig være ganske stor, og varerne skulle fragtes fra f. Arabere kom også til Danmark, formentlig for at købe slaver. Man vurderer, at vikingernes eksportvarer især bestod af f. Fejlagtigt troede man tidligere, at vikingesamfundet bestod af frie og lige bønder med eget hus, der afgjorde samfundets anliggender i datidens domstole, herredsting, og lovgivende forsamling, landsting.

Handlen var med ti. Realiteten var snarere, at ejendomsfordelingen var meget ulige, og kun en mindre del af befolkningen havde fulde politiske rettigheder, fremgår det af Gyldendals åbne encyklopædi (se kilder). Jorden var i vidt omfang opdelt i storgårde, og herremænd havde betydelige godser.

Desuden vidner vikingeborgene og andres store byggerier om en kongemagt, der har kunnet organisere samfundets ressourcer. Dannevirke, borge og Jelling-komplekset, der bl. Blåtand tager æren for at have kristnet danerne.

Man formoder, at befolkningen har haft en arbejdspligt i forbindelse med opførelsen af store byggerier. Der har sandsynligvis ikke været nogen fast militær organisation, men kongen udøvede sikkert magt over høv.

Omkring procent af vikingerne var landmæn mod tre procent af danskerne i dag, og det var hele familien, der hjalp til med arbejdet. Børnene kunne være hyrder for de græssende dyr, kvindernes plads var i og omkring hjemmet og mændene tog sig af arbejdet i marken, fremgår af bogen “Vinkler på vikingetiden” (se kilder). De få vikinger, der ikke var bønder, tog bl.

Ny forskning viser, at vikingekvinder også har været med på togterne, hvilket strider imod den gængse historiske opfattelse, at det kun var vikingemændene, der koloniserede øer som Island i Nordatlanten. Ifølge Berlingske-artiklen “Kvinder var med om bord på vikingeskibe” (se kilder) har forskere gennem DNA-undersøgelser sandsynliggjort, at kvinderne også var med på skibene, når først fjenden var slået.

Opdagelsen synes at modbevise en af hypoteserne om, at vikingernes togter var drevet af mangel på kvinder. De skandinaviske vikinger var dygtige sømænd og bådebyggere, og rejsernes store rækkevidde var mulig på grund af deres højt udviklede sejlskibe. Togterne førte vikingerne så langt som til den arabiske kalifats hovedsæde i Bagdad (Irak) og Konstantinopel (det nuværende Istanbul) i Det Byzantinske Rige i øst og Nordamerika i vest.

Således var både Shetlandsøerne, Færøerne og Island mål for bosættelsesprojekter, der udgik fra Norge, ligesom Grønland og Vinlan i dag kendt som Nordamerika, blev opdaget af norske vikinger. Svenskerne rejste østpå til det nordvestlige Rusland. Nogle steder er der dog kortfattede.

Vikingetogternes formål kunne være forskelligartede, og togternes mandskab vekslede derfor mellem handelsfolk, lejesoldater, røvere, diplomater, pengeafpressere, opdagelsesrejsende, indvandrere, nybyggere, militær overklasse og overfaldsmænd. Det fremgår af bogen “Vinkler på vikingetiden” (se kilder).

Togterne gjorde vikingerne berygtede i deres samtid i store dele af Europa, og vikingernes piratadfærd kunne få lokalbefolkningerne til at skælve, når vikingebådene nærmede sig kysten. Nyere forskning peger på, at kvinder også var med i togterne, når først fjenden var slået, og faren var ovre. I artiklen “Hvilke vikinger var mest barske: Danske eller norske? I 800-tallet døjede franskmændene langs Seinen også med vikingetogter, og danerne belejrede bl.

Vikingeskibenes lave køl gjorde dem manøvredygtige i Europas floder, så de kunne trænge dybt ind i fastlandet. Ifølge undervisningsmaterialet om vikingebådene på forsejl. En anden afgørende metode, som vikingerne udviklede til at bygge skibe, kaldes for klinkbygning. England gennem vikingetiden.

Teknikken til at forme mindre træskibe og robåde bruges stadig i dag. Roret sad nemlig ikke på midten af agterstavnen, som det gør på nutidens skibe, men var altid placeret i den højre side bagtil, kan man læse på forsejl. Styrmanden havde et godt overblik herfra, og rorets faste placering gjorde, at vikingerne kaldte højre. Men overgangen fra troen på de nordiske guder til kristendommen for skandinaverne var allerede begyndt på dette tidspunkt.

De vigtigste kilder om vikingernes førkristne tro – det som man i dag kalder for asatroen – kommer fra kristne gengivelser i bøgerne Den Ældre Edda og Den Yngre Edda fra den tidlige middelalder. Arkæologiske genstande fra vikingetiden fortæller også historien om de nordiske guder.

Thorshammeren var et populært smykke og repræsenterede tordenguden Thor, der med sin hammer Mjølner beskytter menneskeverdenen Midgård. Ifølge bogen “Vinkler på vikingetiden” (se kilder) var Thor den mest populære gu og han var både gud for krig og frugtbarhed. Andre smykker afbildede kvindelige krigere, valkyrierne, som Odin – gudernes overhoved – sendte til slagmarken for at udvælge de krigere, der skulle dø.

De faldne vikinger blev ifølge deres tro bragt til Valhal, Odins bolig i Asgår gudernes hjem, hvor der ventede flæsk og mjød i rigelige mængder. Valhal var også en slags træningslejr for de faldne vikinger, hvor de forberede sig på kampen mod de fjendtlige overnaturlige væsner kaldet jætterne. Ifølge artiklen “Hvilket sprog talte vikingerne? Illustreret Videnskab Historie (se kilder) talte vikingerne et sprog kaldet oldnordisk.

Dialekterne varierede dog betydeligt: Danskerne og svenskerne talte f. Senere blev det oldnordiske sprog udvandet af sydlig indflydelse, og i dag er det kun islændinge, der ville kunne forstå en viking. Deres skrifttegn var runer, og arkæologer har fundet tusindvis af såkaldte runesten.

Det største sverdet representerer den seirende kongen, mens de to andre symboliserer de tapende småkongene. Minnesmerket er også et fredssymbol, sverdene er satt ned i fjellet for at de aldri mer skal brukes. Sverdene er opptil m høye, og er utformet over tre typer vikingtidssverd som er temmelig vanlige å finne over hele landet.

I tiden før vikingtiden var ikke skandinavenes båter rigget med seil, selv om seilføring neppe var et ukjent fenomen for folket som bodde der. Man må derfor anta at de såkalte roskipene, som var nøye tilpasset skandinaviske forhold og behov for ferdsel, ikke var egnet for rigging av seil, og at båttyper som kunne rigges ikke var brukbare for skandinaviske forhold og behov.

Sensasjonelt vikingsverd kom hjem til Setesdal Gildt å bo på vikinggrunn Forskere har nå begynt å se nærmere på hvorfor det har bodd en så mektig person på Langeid at han har eid et så kostbart sverd at det bare var vikingkongenes nærmeste som hadde slike. Vikingane syntest at krigarar var veldig flotte og alle menn ville gjerne sjå ut som ein. Dess finare våpen, dess betre var det, syntest dei.

Arkeologer har på to nærliggende steder ved Estlands nordre kystlandskap funnet rester fra et hundretall vikingsverd. Det handler foruten om fragmenter fra sverd også om spydspisser. Funnet dateres til 900-tallet og tros utgjøre en såkalt kenotaf, et gravmonument reist til minne om en avdød person hvis levninger har gått tapt eller er gravlagt et annet sted. Blant vikingene var det mange sterke og mektige menn som utførte store bragder.

Fakta Alrekstad En av Norges eldste kongsgårder. Hadde i norrøn tid navnet Alrekstaðir. Skal ha tilhørt Kong Håkon den Gode på midten av 900-tallet.

Var også Norges vikinghovedsta ifølge hobbyhistoriker Gunnar Rosenlund. Faktisk kom en del vikingsverd fra Frankerriket, der det ble laget eksepsjonelt gode våpen. Vikingene hadde det rette utstyret for å slå hardt til mot motstanderne sine.

Etter hvert ble det forbudt å selge sverd til vikinger, forteller Roesdahl. Dette er veldig trist. Vi vet ikke hva som er stjålet, men vi vet at det er skjedd et ran fra fellesskapet og fra vitenskapen. Universitetsmuseet er Vestlandets hukommelse.

Generasjoner av bergensere har oppdaget fortiden vår med mumier, stavkirkeportaler og vikingsverd som stilles ut her, sier byråd for byutvikling Anna Elisa Tryti.